
Dagtilbudskonferencen 'Sammen om kvalitet'
Kom med til dagtilbudskonference til september, når LSP – Laboratorium for Praksisrettet Dagtilbuds- og Skoleforskning, Aalborg Universitet, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.
Tidspunkt
27.09.2022 kl. 09.00 - 16.00
Beskrivelse
Tema: Sammen om kvalitet
Forskning viser, at kvaliteten af vores dagtilbud har stor betydning for børns liv, både på kort og lang sigt. Der er derfor naturligt en stor interesse hos ledere af dagtilbud, pædagogiske konsulenter og forvaltninger for at undersøge kvaliteten af dagtilbuddene, og for at blive oplyst om de forhold, der har betydning for kvaliteten.
I arbejdet med at sikre, at der er kvalitet i børns liv i dagtilbuddene, er det vigtigt at få identificeret de områder, hvor der er et forbedringspotentiale, samt at vælge de indsatser, der skal bidrage til arbejdet med at udvikle kvaliteten. Først når de ting er på plads, kan man igangsætte et målrettet forbedringsarbejde. I dette arbejde bliver samarbejdet mellem forskere, ledelser og praktiske aktører af afgørende betydning.
Fokus på data og forskningsinformeret forbedringsarbejde
LSP – Laboratorium for Praksisrettet Dagtilbuds- og Skoleforskning på Institut for Kultur og Læring, AAU, sætter med konferencen ’Sammen om kvalitet’ fokus på data og forskningsinformeret forbedringsarbejde gennem samarbejder mellem forskere, forvaltninger, medarbejdere og ledelser i dagtilbud i Norge og Danmark.
Konferencedagen vil indeholde faglige oplæg i plenum samt workshops over forskellige temaer med relevans for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. På konferencen vil du blandt andre møde:
- Forskningsleder Janne Hedegaard Hansen
- Professor May Britt Drugli
- Professor Charlotte Ringsmose
- Professor Thomas Nordahl
- Professor Stig Brostrøm
Du vil desuden møde en række aktive deltagere i workshops fra forskellige forsknings- og udviklingssamarbejder, forbedringsprojekter m.fl.
Program og tilmelding
Tilmeld dig på konferencesiden her
information
Ole Hansen: oh@ikl.aau.dk, telefon 4022 0271
Arrangør
LSP – Laboratorium for Praksisrettet Dagtilbuds- og Skoleforskning, Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring
Adresse
IBC, Birkemosevej 1, 6000 Kolding