Higher Education Research Unit (HERU) er en forskningsenhed ved Institut for Kultur og Læring, der fokuserer på de videregående uddannelser i et internationalt og globalt perspektiv såvel som i et nationalt og lokalt perspektiv.
Forskningsenheden ønsker at skabe en videnskabelig base for visioner og udvikling af forskningsprogrammer og undervisning og derved bidrage til den fortsatte udvikling af regionens institutioner, organisationer og arbejdspladser. Dette involverer forskning i uddannelse og undervisning rettet mod unge med forskellig baggrund og betingelser (socialt, kulturelt og kønsbaseret).