I POLO forskes der i stigende grad i ledelse og ledelsesudvikling – ofte i relation til organisatorisk læring. Forskningsprojekterne inden for ledelse og ledelsesudvikling har fokus på, hvilke former for ledelse og ledelsesmæssige tiltag, der bidrager til at skabe gode muligheder for udvikling af bæredygtighed, læring og øget samarbejde.

Relationel ledelse

Forskere i POLO har bidraget til forskning i og videreførelse af socialkonstruktionistiske idéer i relation til ledelsesteori og ledelsesudvikling, som kan sammenfattes i begrebet: Relationel ledelse.  POLOs forskere, der arbejder inspireret af socialkonstruktionismen, indgår i et bredere internationalt netværk af forskere, der arbejder med ledelse og ledelsesudvikling på baggrund af socialkonstruktionistisk teoriarv. I dette perspektiv betragtes ledelse som en relationel aktivitet, der opstår gennem samtaler, interaktion og koordineret handling, idet ledelse udvikler sig gennem mikro-processer af hverdagsinteraktion i og omkring organisationen. Forskningsprojekterne inden for relationel ledelse fokuserer på kommunikative og relationelle dimensioner i det organisatoriske liv og beskæftiger sig i den forbindelse med flerstemmighed, meningsskabelse og samskabelse af viden og organisatorisk læring gennem interaktive, dialogiske processer.

Systemisk ledelse

Systemteori som organisationsteoretisk tradition rækker flere årtier tilbage – både i international forskning og i dansk organisatorisk praksis. Seniorforskere i POLO har været med til at introducere systemteori i forskning, ledelse, konsultation og organisationsudvikling i Danmark. Yngre forskere i POLO arbejder videre i denne tradition og udbygger praksisformer og begrebsapparatet inden for systemisk ledelse med inspiration fra bl.a. kompleksitetsteori og bæredygtighedsbetragtninger.

Systemteoriernes perspektiv på verden som forstået i form af komplekse, uafhængige og åbne systemer, der skaber et system af systemer, har vist sig fornyet relevant i forhold til at begribe, håndtere og organisere indsats og forskning i samfundsmæssigt komplekse problemstillinger konstitueret ved multiple aktører og fordrende tværfaglige helhedsløsninger.

Forskere i POLO har bidraget til at omsætte systemteoriens verdensanskuelser til principper i ledelse, herunder ved at fremhæve en accept af, at lederen aldrig kan have ’det fulde overblik’ men kan praktisere en vilje til at udvide sit perspektiv ved at studerede det samlede system og lytte til de mange stemmer i organisationen samt fremme refleksion, generative samtaler og teamwork.

Bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse er et nyere forskningsområde i POLO. Bæredygtig ledelse handler om at lede en organisation i en retning, der sikrer, at organisationens bestræbelse på at opfylde sine mål og løse sine opgaver, ikke forhindrer andre i at opfylde deres mål.

Bæredygtig ledelse fokuserer på såvel medarbejdere som produktionsformer og det miljø, som organisationen opererer i – lokalt som globalt. Bæredygtigt lederskab handler om at forstå, at organisationer udspringer af liv og derfor i sidste ende må have liv som endemål for sit virke. Eksplicit skal organisationer forvalte menneskelige og materielle processer transparent og med respekt for den overordnede systemiske balance. Implicit skal denne forståelse sætte sig igennem i virksomhedskulturens generelle atmosfære og i holdninger i forhold til medansvar, hensyn og engagement.

Forskere i POLO beskæftiger sig med, hvordan organisationer kan omstille sig i mere bæredygtige retninger, samt ledelsens betydning for dette. Konkrete forskningsprojekter undersøger, hvordan FN’s 17 verdensmål kan bruges som afsæt i organisatorisk udvikling – særligt for små og mellemstore virksomheder. Forskningsinteressen i bæredygtig ledelse er forbundet med POLOs forskning i arbejdsmiljø, eftersom bæredygtig ledelse også handler om at skabe organisationer, hvor medarbejdere trives, og hvor der er fokus på balance og etablering af humaniserende arbejdspladser med plads til, at medarbejderne kan udfolde deres samlede kapacitet. ,

Regenerativ ledelse

POLO er engageret i forskning i regenerativ ledelse. Regenerativ ledelse omhandler evnen til at skabe grobund for livsbekræftende organisationsformer i organisatoriske processer. I det regenerative paradigme udlægges de forgangne 500 år som en accelererende separationsrejse, hvor mennesket har frakoblet sig naturen. Der er brug for nye tankegange, som adskiller sig fra tidligere. Begrebet regenerativ ledelse handler om, at man giver mere end man bruger og tager. Internt indbefatter dette kulturudvikling, innovativ produktudvikling med inspiration fra naturen og nye organisations- og arbejdsformer, mens der eksternt er fokus på inter-organisatoriske samarbejdsformer, som fordrer mindre eller intelligent brug af ressourcer, udviklingen af nye regenerative services, nye samarbejdsformer, nye produkter osv. Forskning i regenerativ ledelse er baseret på interdisciplinært samarbejde.

Organisatorisk læring, læring i organisationer samt uddannelse og kompetenceudvikling i og i relation til organisationer og arbejdspladser er centrale ekspertise- og forskningsfelter. Facilitering af og forskning i bæredygtig organisationsudvikling og -forandring er ofte en del af POLOs forskningsprojekter i partnerskab med eksterne offentlige og private organisationer. 

Læringsfremmende arbejdsmiljøer

Med afsæt i psykologisk og anden arbejdsmiljøforskning har forskere i POLO i de senere år sat øget forskningsmæssigt fokus på sammenhængen mellem organisationers arbejdsmiljø og organisationernes læringsmiljøer.

Arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø kan både støtte eller begrænse læring og udvikling i organisationen. Dette afhænger af omstændighederne, og påvirkes selv af organisatoriske forandringer.

Medarbejderautonomi, muligheden for at bruge egne kompetencer i arbejdet samt deltagelse i praksisfællesskaber er forhold, der understøtter den enkeltes læring samt fremvæksten af organisatoriske læringsmiljøer, men kan under nogle omstændigheder være begrænset eller blokeret af belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø.

Social acceleration med øgede forandringshastigheder og -hyppigheder, brugen af ny teknologi på og omkring arbejdspladsen samt nye management koncepter, er nogle af de udviklinger, der sætter arbejdsmiljøet under pres og skaber anderledes vilkår for læring i den organisatoriske tilværelse.

Forskere i POLO ønsker at bidrage til forskning i arbejdsmiljø og læringsmiljøer ved at undersøge konkrete samspil og udfordringer i deres organisatoriske og ledelsesmæssige kontekster. 

Aktionsforskning som tilgang til organisationsudvikling

Forskere i POLO har lang erfaring med at facilitere organisatorisk udvikling, læring og kompetenceudvikling gennem medarbejder- og ledelsesinvolverende aktionsforskning. Formålet med aktionsforskning er at skabe udvikling, forandring og læring enten i organisationer, mellem organisationer eller i interessent-fællesskaber på tværs organisationer.

I aktionsforskning tages afsæt i et udviklingsønske eller et presserende problem i organisationen eller det tværorganisatoriske fællesskab. Forsknings- og udviklingsprocessen designes, så der udvikles nye praksisformer i organisationen samtidig med, at der forskes, så processen bidrager med ny viden i forskningsfeltet.

Aktionsforskning inkluderer almindeligvis, at medarbejdere, ledere, forskere og øvrige interessenter (fx brugere, borgere og eksterne samarbejdspartnere) i fællesskab udforsker en problemstilling i praksis og på den baggrund formulerer et udviklingsønske og mulige forandringstiltag. Aktionsforskningsprocessen bygger på cykliske processer af fælles undersøgelse og refleksion, eksperimenter med prøvehandlinger samt udforskning og evaluering heraf, hvorved problemsituationen gradvist transformeres. Aktionsforskningsprojekter kan tilrettelægges i stor eller i mindre skala, men bygger altid på et samarbejde mellem praktikere og forskere i processen.

Forskere i POLO har en lang tradition og erfaring med at arbejde tæt sammen med forskellige samarbejdspartnere i offentlige og private organisationer i aktionsforskningsprojekter indenfor forskningsfelter såsom kompetenceudvikling, ledelsesudvikling, team- og organisationsudvikling, organisatorisk læring, aktionslæring og kollegial supervision og refleksivitet.

POLOs forskere involverer sig i samfundsmæssig udvikling bl.a. ved gennem aktionsforskning at skabe forskningsbaseret udvikling i og omkring organisationer. Forskere i POLO har en lang tradition for og erfaring med at arbejde tæt sammen med forskellige samarbejdspartnere i offentlige og private organisationer

På den baggrund har POLO bidraget til videreudvikling af metoder og teori af relevans for internationale aktionsforskningsmiljøer. POLO er i samarbejde med andre forskere hvert andet år vært for den nationale aktionsforskningskonference og har de seneste 20 år drevet Dansk Aktionsforskningsnetværk (DAN) i samarbejde med aktionsforskere i Danmark. Desuden bidrager POLO til aktionsforskningsnetværket Læring på Tværs, der har base på Aalborg Universitet og omfatter forskere fra flere universiteter i Danmark og Norge.

Forskere i POLO redigerer og publicerer om aktionsforskning ved nationale og internationale tidsskrifter og forlag, og POLO har været medvirkende til at udvikle aktionsforskningens læringsperspektiver, temasætte den organisatoriske leder som aktionsforsker samt undersøge aktionsforskning som samskabelsesproces. Derudover har POLO publiceret om anvendelsen af rollespil og æstetiske tilgange i aktionsforskning.

POLO arbejder aktuelt med at udvikle aktionsforskningssamarbejdet mellem praktikere og forskere med afsæt i procesteoretiske tilgange samt på at integrere nye teknologier og digitale medier i aktionsforskningspraksis gennem eksempelvis refleksiv, responsiv dagbogsskrivning i samarbejdet mellem forskere og praktikere.

Forskere i POLO har specialiseret sig i procesorienterede studier af og tilgange til organisering, organisatorisk læring og organisatorisk forandring og har igennem praksisorienterede forskningsprojekter bidraget til udviklingen af nye processuelle forskningsmetoder.

Forskere i POLO har specifik udforsket processuelle tilgange til organisatoriske tiltrædelsesprocesser, onboarding, talentudvikling og ledelsespraksis.

Med afsæt i tidsfilosofi og filosofi vedrørende temporalitet har forskere i POLO bidraget til banebrydende udvikling af procesteoretiske forskningsmetoder ved at udvikle metoder og begreber til den gryende tradition af ’withness’-forskning. Udviklingen af forskningsmetoder som et proces-ontologisk anliggende har potentiale til humanisering og demokratisering af forskningsmetodologi samt til fremme af første-persons involvering med empiriske materialer og begivenheder. Withness-forskningen bidrager til videreudvikling af praktiker-drevet forskning og transformerer relationen mellem forskere og praktikere i samskabelse og participatoriske forskningsdesigns.

POLOs forskere udforsker fortsat de samarbejdsorienterede og metodiske muligheder i at gå processuelt til værks i empiriske studier. Vi har fornylig taget initiativ til tvær-disciplinær udvikling af procesontologisk forskningspraksis i samarbejde med internationale forskningskolleger dedikeret til videreudvikling og udvidelse af processuel kvalitativ forskningsmetodologi.