Institut for Kultur og Læring

Klog turismeudvikling kan gavne Grønland

KLOG TURISMEUDVIKLING KAN GAVNE GRØNLAND

De små lokalsamfund i Grønland kan få gavn af øget turisme – både økonomisk og i forhold til at fastholde den unge generation, vurderer lektor Carina Ren fra Institut for Kultur og Læring, som forsker i bæredygtig turismeudvikling i Arktis og er nyudnævnt leder for AAU Arctic.

Grønland forbereder sig i øjeblikket på øget turisme, bl.a. som økonomisk løftestang til den selvstændighedsproces, landet gennemgår. Efter planen står to nye internationale lufthavne klar i Nuuk og Ilulissat i 2023. Desuden arbejder flere byer på at udvide deres kajanlæg, så der bliver bedre plads til krydstogtskibe. Så selv om hele erhvervet lige nu er coronaramt, er skinnerne for mere turisme lagt. Men erfaringerne fra andre lande skræmmer, så spørgsmålet er, hvordan grønlænderne sikrer en bæredygtig turismeudvikling?
 
- Hvis turisme på Grønland skal være bæredygtig, skal den leve op til flere parametre. Den skal være økonomisk bæredygtig, den skal komme lokalbefolkningen til gavn, og den må ikke gøre skade på naturen. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke kommer for mange turister, så lokalsamfundene ”oversvømmes”. Det har vi set andre steder i verden. Men det er også vigtigt, at der ikke kommer for få, for så kan det ikke blive en fornuftig forretning hele året. At finde balancen er mantraet i al turismeudvikling, men Grønland har plads til flere gæster, vurderer lektor Carina Ren fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, som er nytiltrådt leder af AAU Arctic - en platform, som samler Aalborg Universitets forskning i arktiske forhold.
 
Hun deltager selv i flere forskningsprojekter om bæredygtig turisme i Grønland og det øvrige Arktis, bl.a. projektet ”Culturally sensitivity tourism in the Arctic”, hvor hun undersøger forudsætninger og status for turisme i Grønland. Samtidig samarbejder hun med kolleger i Grønland, de øvrige nordiske lande, Canada og endda New Zealand for at forstå, hvad man kan lære andre steder fra. I den forbindelse har forskerne særligt fokus på Lapland og Island, hvor især sidstnævnte har oplevet markant vækst i turisme og i dag fremstår som skræmmebillede for grønlænderne, fordi turisterne nogle steder fylder vældigt meget.
 
- Man starter fra et godt sted i Grønland. Markedsføringen har været virkelig god, ikke mindst visuelt, hvor både mennesker, kultur og natur spiller en vigtig rolle. Man er sig bevidst om, hvordan man gerne vil fremstå. Også lokalt arbejder turistråd med blandt andet at udvikle nye produkter, styrke iværksætteri og sikre lokal involvering, siger Carina Ren.

Konference i forbindelse med forskningsprojekt
Opstartskonference i forbindelse med forskningsprojektet ”Culturally sensitivity tourism in the Arctic”


MINDRE KRYDSTOGTSSKIBE SKABER VÆKST

Og netop de mange små lokalsamfund kan få stor gavn af øget turisme, hvis den bliver grebet bæredygtigt an. I den forbindelse er krydstogtsturismen en lavt hængende frugt. Før pandemien voksede denne type turisme hurtigere end de fleste andre typer, og med Grønland omgivet af hav gælder det i princippet bare om at sejle skibene i den rigtige retning. Dog med visse forbehold.
 
- De store skibe, nogle op til 3000 passagerer eller flere er kontroversielle. Opgaven med at servicere dem kan ofte ikke løses lokalt, og det kaster ikke mange arbejdspladser af sig. De skaber minimal værdi – men stort postyr. Den erkendelse har man gjort, siger Carina Ren, og peger i stedet på de såkaldte Expedition Cruises. Det er skibe med 100-150 passagerer – et antal, som selv de fleste meget små lokalsamfund kan magte at få besøg af og ofte høste godt af.

I den forbindelse er det særligt de unikke naturoplevelser, der trækker krydstogtsgæster og andre turister til Arktis, men Grønland har også andre strenge at spille på.
 
- Den storslåede natur fylder meget – det opleves af mange som den sidste ”last frontier” - men Grønland har også en meget levende og blomstrende kultur, der kombinerer det moderne med det traditionelle. Det gælder meget kunsthåndværk, men også for eksempel inuit-tatoveringer, som lige nu oplever en øget popularitet, nævner Carina Ren.

LOKALSAMFUND VINDER PÅ HELÅRSTURISME

En af de helt store udfordringer for turisme i såvel Grønland som mange andre steder handler imidlertid om at strække den ud over det meste af eller hele året.

- Mange arbejder på at udvide sæsonen fra mere end tre sommermåneder. Det kan være det smukke arktiske efterår eller mørke vinternætter, som man har haft held med i nordisk Arktis. I det hele taget kan meget inspiration hentes i Finland og Norge, der trækker mange turister til deres arktiske områder, siger Carina Ren og fortsætter:
- I dag forlader især mange unge kvinder hjembyen, men turisme hele eller det meste af året kan gøre det mere attraktivt for unge mennesker at blive i de små samfund.

Carina Renog Lill Bjørst fra Institut for Kultur og Læring i Nuuk

Lektor og leder af AAU Arctic Carina Ren (th) og lektor og leder af den arktiske forskningsgruppe CIRCLA på Institut for Kultur og Læring Lill Rastad Bjørst.

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT:

Carina Ren på tlf.:30 28 27 97 eller på ren@hum.aau.dk

Læs mere om AAU Arctic

Læs mere om forskningsprojektet "Culturally sensitivity tourism in the Arctic

Læs om flere forskningsprojekter om bæredygtig udvikling og se AAU’s seneste bæredygtighedsrapport

Institut for Kultur og Læring ・ Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst ・ A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV・ Tlf.: 9940 8005 ・E-mail: kultur-laering@hum.aau.dk
 P-NR. Aalborg: 1003403162・ P-NR. København: 1017491810・EAN 5798000420922 ・CVR/VAT-nr.: DK 29102384