Det nye projekt bærer undertitlen RADAR II og skal de kommende 2,5 år arbejde videre med de resultater og det forskningsdesign, der allerede er skabt i det første RADAR-projekt, der blev afsluttet i december 2020. RADAR er forkortelse for 'Risiko, arbejdsmiljø og negative handlinger: Unge på digitale arbejdsmarkeder'.
Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem CeFU - Center for Ungdomsforskning, AAU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Department of Communication and Arts, Roskilde Universitet.
Det nye projekt skal afdække og forebygge arbejdsmiljøproblemer blandt unge 18-30-årige, som arbejer på de såkaldt nye digitale arbejdsmarkeder, fx modebloggere, instagram-stjerner og Youtube-stjerner. Projektet har som et særligt mål at at forebygge negative handlinger, fx seksuel chikane, trusler, mobning og chikane.
Lederen af projektet er lektor Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, glæder sig over bevillingen, og ser især frem til samarbejdet med de samarbejdspartnere, der har givet tilsagn om at deltage i projektets kollaborative udviklingsdel.
Kontakt
Mette Lykke Nielsen, Lektor
Instutut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
Center for Ungdomsforskning - CeFU
Telefon: 2029 4911
Mail: mln@hum.aau.dk
læs mere
Mette Lykke Nielsens forskningsprofil på Aalborg Universitet
CeFU - Center for Ungdomsforskning, AAU
Institut for Kultur og Læring, AAU