Spring til indhold
Forside

Online via zoom 🎧

Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

Fyraftensmøde om læreprocesser - online via ZOOM

Uddannelsesforskere fra Aalborg Universitet inviterer til gratis fyraftensmøde om læreprocesser. Hør oplæg om tre spændende forsknings- og udviklingsprojekter. Viden om læreprocesser er relevant for en bred kreds af personer, der arbejder inden for fx undervisning, sundhed, ledelse og vejledning eller med organisationsudvikling. Alle med interesse i den nyeste viden om læreprocesser er velkomne til at være med online via ZOOM 🎧

Online via zoom 🎧

  • 10.05.2023 Kl. 17:00 - 19:00
    Tilmeldingsfrist: 10.05.2023

  • Alle er velkomne - men tilmelding nødvendig!

  • Dansk

  • Online

Deltagelse er gratis

Online via zoom 🎧

10.05.2023 Kl. 17:00 - 19:0010.05.2023 Kl. 17:00 - 19:00
Tilmeldingsfrist: 10.05.2023

Dansk

Online

Deltagelse er gratis

Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

Fyraftensmøde om læreprocesser - online via ZOOM

Uddannelsesforskere fra Aalborg Universitet inviterer til gratis fyraftensmøde om læreprocesser. Hør oplæg om tre spændende forsknings- og udviklingsprojekter. Viden om læreprocesser er relevant for en bred kreds af personer, der arbejder inden for fx undervisning, sundhed, ledelse og vejledning eller med organisationsudvikling. Alle med interesse i den nyeste viden om læreprocesser er velkomne til at være med online via ZOOM 🎧

Online via zoom 🎧

  • 10.05.2023 Kl. 17:00 - 19:00
    Tilmeldingsfrist: 10.05.2023

  • Alle er velkomne - men tilmelding nødvendig!

  • Dansk

  • Online

Deltagelse er gratis

Online via zoom 🎧

10.05.2023 Kl. 17:00 - 19:0010.05.2023 Kl. 17:00 - 19:00
Tilmeldingsfrist: 10.05.2023

Dansk

Online

Deltagelse er gratis

PROGRAM FOR FYRAFTENSMØDET

BEMÆRK: Mødet afvikles kun online!

17:00 - 17:10: Velkomst
Ved Lars Bang Jensen, lektor og underviser på Master i Læreprocesser

17:10 – 17:30: Hvordan kan man lære af kriser? Vi ser på universitetsverdenen, der under Coronakrisen lykkedes med at omstille til digital undervisning
Ved Antonia Scholkmann, lektor og underviser på Master i Læreprocesser

Det er velkendt, at kriser kan være katalysator for læring og forandring, herunder organisatorisk læring. Under coronakrisen opfattede rigtig mange organisationer denne periode som en tid, der bare skulle overstås – og helst så hurtigt som muligt. Andre organisationer oplevede, at der pludselig var en åbning – en mulighed for at skabe varige forandringer.

I dette oplæg får du viden om, hvordan universiteterne lykkedes med at skabe læring og forandring med udgangspunkt i Coronapandemien som krisesituation. Emnet belyses ud fra teoretiske modeller og konkrete studier om universiteternes omstilling til fuld digitalisering af undervisningen.

17:30 – 17:50: Migrantelever i det danske uddannelsessystem – set i et historisk perspektiv
Ved Jin Hui Li, lektor og underviser på Master i Læreprocesser

Siden 1970’erne har den danske folkeskole haft fokus på at inkludere børn af migranter i skolen, fx via national lovgivning om oprettelse af modtagelsesklasser for nyankomne elever eller særlige sociale tiltag på skoler i bestemte ’migranttætte’ områder. Både de faglige dimensioner af migrantelevers skolegang og de sociale aspekter, så det at have venskaber på tværs af ’kulturforskelle’, er blevet vægtet i skolen.

Dette oplæg belyser, hvordan migrantelever erfarede de sociale aspekter i skolen set i relation til den racisme, de oplevede i deres lokalsamfund. Et eksempel herpå er drillerier i skolen pga. hudfarve og udseende eller at blive jagtet af ’Grønjakkerne’ i og uden for skolen. 

Oplægget trækker på resultater fra et større forskningsprojekt om folkeskolens håndtering af migrantelever ud fra et (tidligere) elevperspektiv – et perspektiv, som hidtil har været negligeret i den historiske forskning i folkeskolens modtagelse og uddannelse af migrantelever.


17:50 – 18:00:  KORT PAUSE


18:00 – 18:20: Vilkår for skoleudviklingsprojekter – udfordringer og muligheder
Ved Lars Bang Jensen, lektor og underviser på Master i Læreprocesser

Rebild Kommune har modtaget støtte fra A. P. Møller- Fonden til at afprøve og integrere PBL og projektpædagogik i kommunens folkeskoler. En gruppe af forskere fra AAU, Institut for Kultur og Læring, er tilknyttet dette projekt og står for kompetenceudvikling og evaluering.

Dagens oplæg handler om den specifikke tilgang til skoleudvikling i Rebild. Det sætter samtidig fokus på udfordringerne ved skoleudvikling i folkeskolen generelt. Du vil også høre om erfaringerne fra andre store skoleprojekter, bl.a. Program for Læringsledelse samt LEAPS-skolerne. Disse to projekter bliver inddraget i sammenligningen, og der drages paralleller til oplæggets overordnede emne - skoleudvikling i folkeskolen.

Skoleudvikling i folkeskolen er en omstridt affære og ofte kæmper de respektive projekter med implementeringen eller integrationen af nye tiltag. Oplægget sætter via de forskellige cases spot på, hvorfor implementering / integrering af nye tiltag i folkeskolen er så vanskelig, og forsøger at forstå den genstridige skoleudvikling de seneste 10 år igennem forskellige teoretiske linser, herunder forholdet mellem praktisk og teoretisk tænkning, samt via Lewin’s forståelse af ændring af praksis.

18:20 – 19:00: Spørgsmål og diskussion

Mere om læreprocesser?

Efter det officielle program er der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne om Masteruddannelsen i Læreprocesser, som starter nyt hold igen til september.
www.mlp.aau.dk

Velmødt til en spændende eftermiddag om læreprocesser!

KONTAKTPERSON VED ARRANGEMENTET

Dorte Larsen, kommunikationsmedarbejder 
dl@ikl.aau.dk
Telefon 9940 9965