Klimatorium, i centrum af Lemvig, lagde igen i år, hus til Klimatopmøde 2022. Her var deltagere fra forskningsinstitutioner, kommuner, regioner, private virksomheder og civilsamfundet til stede. Tidligere år har være påvirket af pandemien og igen i år, var der mulighed for at deltage online.

Hele tre værter kom på scenen, da Hanne Roed, fra Region Midtjylland, Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune og Jørgen Nørby, Bestyrelsesformand for Klimatorium, bød de fremmødte deltagere, samt de digitale, onlinedeltagere, velkommen. Deres klare budskab er vigtigheden i det tværsektorielle samarbejde, som de selv så klart repræsenterer, er nødvendigt for at håndtere de udfordringer, som klimaforandringer medfører. De gav ordet videre til moderatorer og dagens keynote taler, inden deltagerne fordelte sig ud på fire emneinddelte spor, med omlæg om henholdsvis: cirkulær økonomi (spor 1), CO2-reduktion (spor 2), klimatilpasning (spor 3) og vandteknologiske løsninger (spor 4).

Dagens keynote taler, Andrew Simms, fra Centre of Global Political Economy, University of Sussex, fortalte dernæst om samfundets kapacitet for hurtig forandring og det han kalder ’evidensbaseret håb’. Eksemplificeret ved fremhævelse af de forandringer, man har kunnet observere, som konsekvens af Corona-pandemien og energikrisen, som følge af invasionen af Ukraine. Her har både regulativer og kollektive adfærdsændringer medført mærkbar reduktion i vores CO2-udledning. Dermed mener han, at der er bevis for den menneskelige og sociale kapacitet for hurtig adfærdsændring, som tilpasning til en krise.

Mens eksemplerne var tydelige – nye regulativer, kreative nye løsninger for hjemmearbejde, re-skilling, stay-cations og digital kommunikation, der viser, at nye veje kan skabes, i truslen af krise og krav om tilpasning, var der forsat et ubesvaret spørgsmål: hvad med vedvarende tilpasning? Tilpasning, der ikke er et svar på forhåbentligt forbipasserende kriser, men en grundlæggende forståelse for vores tilgængelige, begrænsede ressourcer og etableringen af en ny, vedvarende ’normal’.

Dette spørgsmål gav taler Susan Krumdieck, professor ved Heriot-Watt University, Skotland, svar på, da hun indledte spor 4, vandteknologiske løsninger. Hendes tilgang til Transition Engineering bød på en gennemgang af metodiske tilgange til tilpasning og et kig i et historisk perspektiv på, hvordan lokalsamfund har faciliteret deres vandforsyning, med fluktuerende vandmængder - for at få inspiration til, hvordan man skal forholde sig til vandforsyning i fremtiden. I dette oplæg blev det tydeliggjort, hvordan ingeniørfagene kan drage stor nytte af antropologiske indsigter i lokalsamfund, som en afgørende faktor i at beslutte hvilke fremtidige teknologier, man skal udvikle.

Ph.d..-studerende ved AAU, Jonas Falzarano Jessen indledte spor 4’s sidste oplæg for dagen, med en præsentation af forskningsprojektet SWIFT og holdet bag. Præsentationen gennemgik både den teknologiske udvikling af ’digitalt vand’, gennem AI, der skal opspore læk på vandledninger, og det dybdegående feltarbejde Jonas har udført, med fokus på praksisser og hands-on teknikere, ude i marken.

Arrangementets anden dag bød på et koncentreret fokus på politikkernes rolle og holdninger til klimatilpasning og sluttede af med en række spændende paneldebatter, der med fordel kunne have haft mere tid afsat til emnerne.

Klimatopmødet var et fascinerende arrangement at deltage i. Grundigt planlagt og med utroligt spændende oplæg, men også meget modsætningsfyldt. Medtænkt i planlægningen var vegansk frokost og lokalt dyrkede ingredienser – men også en unødvendig storskærm foran Klimatorium, som må have bruge en masse energi. Indsigtsfulde, faglige oplæg – men også opsummeringer filmet live, i bedste TV-korrespondent-stil, som ikke opsummerer det budskab, der blev givet. Som deltager til arrangementet, var det svært at få øje på de 500 fysisk tilstedeværende deltagere, som ofte blev nævnt. Samtidigt kunne man godt blive i tvivl om, hvem der var modtageren af arrangementet? Var de tilstedeværende deltagere modtagerne, eller var vi publikum til det show, der blev filmet, til dem, hjemme i stuerne? Måske var uklarheden tilfældigt opstået, i et samsurium af gode intentioner. Udfaldet blev dog, at vigtige budskaber om klimahåndtering gik tabt, mens tre værter alle skulle have ordet, og Lemvig og Klimatorium skulle iscenesættes, som vært for Danmarks Nationale Klimatopmøde. Finpudsning og erfaring gør helt sikkert Klimatopmødet i Lemvig, til et endnu mere indsigtsrigt klimatopmøde, næste år.