Konferencen startede med en introduktion til forløbet af de 3 dage, samt forskellige praktiske informationer. Det var en hybrid-konference, med mulighed for at deltage online – samtidig muliggjorde det også, at man kunne høre erfaringer fra mennesker, som sad rundt om i hele verden. Formatet gjorde det på én gang globalt og nært, og det forekom særdeles værdifuldt at kunne samles om et fælles betydningsfuldt tema, hvor der blev fremlagt perspektiver fra nær og fjern.  

Formålet med konferencen var at samle og bygge bro mellem akademisk viden og aktivistiske erfaringer. Der var lagt op til, at de forskellige oplægsholdere kunne eksperimentere med at formidle deres viden på en anderledes og kreativ måde, fx gennem aktiv deltagelse vha. innovative formater, interaktive metoder og multimediepræsentationer.  

Deltagerne blev opfordret til at indgå i dialoger omkring praksisser, begreber og forskellige forståelser af global retfærdighed. En stor del af intentionen bag konferencen var at opmuntre til, at der kom en blandet pose af akademikere, aktivister og civile aktører, med forskellige baggrunde og perspektiver, som kunne diskutere forskellige perspektiver på retfærdighed (se evt. øverste link, nederst på siden). Det skulle gerne lede til en debat af, hvordan tidslighed og historisk baggrund indenfor global retfærdighed udspiller sig i miljøretfærdighedsbevægelser, og hvordan historien har formet de forskellige miljømæssige transformative praksisser, der sker rundt omkring i verden.  

Rent praktisk var dagene opdelt i 2 rum (fysisk og virtuelt), så man kunne høre de oplæg, man fandt mest interessant. Som man kan læse i programmet (se link nederst), var der temaer lige fra kapitalismens landskaber, vand-retfærdighed og sorg, ruiner og bevarelse, til mere-end-menneskelig retfærdighed, toksicitet, og udvinding og bestridelse. Det var et bredt program med mange interessante oplægsholdere, og mange af de deltagende engagerede sig i temaerne, ved at stille opfølgende spørgsmål. Både fredag og lørdag, var der også kreative sessioner, bl.a. med oplæsning, lydgentagelser af budskaber, performativ workshop og filmscreening af en dokumentarfilm.  

Hvis der skulle diskuteres mulige fornyelser til fremtidige konferencer, så ville et bud være at inddrage yderligere kreative formidlingsmetoder. Der var allerede mange gode formidlere, som formåede at gøre deres arbejde livligt og inkluderende, og hvor man fornemmede deres gejst og engagement. Men der må gerne opmuntres endnu mere til, at der arbejdes med den gode formidling som oplægsholder, da det kan bidrage til en større nysgerrighed for, og engagement i, alt det værdifulde og toneangivende arbejde, der lægges i retfærdigheds- og miljøbevægelser rundt omkring i verden.  

Overordnet set, var det nogle rigtig interessante dage, hvor deltagerne og oplægsholderne fik mulighed for at udveksle mange forskellige perspektiver og erfaringer. Med de spørgsmål og det engagement der kom fra deltagerne, har konferencen måske lagt kimen til, at der i løbet af de 3 dage opstod idéer om samarbejder på tværs, hvor både den akademiske og praktiske viden kan appliceres, og føre til stærkere og mere indflydelsesrige projekter mellem civile aktører og akademikere. 

Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad The Network for Global Justice and the Environmental Humanities planlægger af aktiviteter i 2023. Følg selv med i deres arrangementer, ved at læse mere om netværket gennem links herunder.