De seneste år har der været et stort fokus på stigende mistrivsel blandt danske unge, og i den forbindelse bliver fællesskaber blandt unge ofte nævnt som et bud på en løsning. Men helt så enkelt er det ikke ifølge en ny bog, ”Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt”, som lektor Maria Bruselius-Jensen, professor Noemi Katznelson og professor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Institut for Kultur og Læring netop har udgivet. Bogen samler resultaterne af et forskningsprojekt, de tre ungdomsforskere har lavet i samarbejde med Mary Fonden.

- Fællesskaber giver unge glæde, tryghed og oplevelser af at høre til. De gør ting sammen, får hverdagen til at fungere og viser hinanden, hvem de er. Når fællesskaber er bedst, oplever de unge, at de får adgang til opbyggende processer, der kan være med til at styrke deres sociale trivsel. Men idealerne for at passe ind kan være meget snævre, og for nogle unge bliver det en kamp at passe ind. For dem kan fællesskaber føre til nedbrydende processer og på sigt til social mistrivsel, hvis ikke der gribes ind, fortæller Noemi Katznelson.

Input til at skabe gode fællesskaber
I bogen undersøger forskerne, hvordan unges fællesskaber forandrer sig over tid, og hvilke idealer de er omgærdet af, men de stiller også skarpt på de forskellige former, ungefællesskaber tager, og hvilke positioner i fællesskaberne, det er særligt svært at befinde sig i. Samtidig pointerer de, at fællesskaber også kræver et omfattende arbejde, der ikke er lige let for alle unge.

- Arbejdet kan for nogen unge overvejende bestå i at etablere, opbygge og fastholde de mange fællesskaber, de nærmest selvfølgeligt oplever at glide ind i, mens det for andre består i at kæmpe med svære positioner og mislykkede forsøg på at finde fodfæste og få adgang til fællesskaberne, siger Maria Bruselius-Jensen.

Derudover bidrager bogen også med opmærksomhedspunkter, der kan bruges i arbejdet med at skabe gode og opbyggende fællesskaber i ungdomslivet.

- Det er en hovedpointe i bogen, at fællesskaber er afgørende for unge, men at de samtidig er en del af ungdomslivet på godt og ondt. Fællesskaber beskytter ikke automatisk mod social mistrivsel, de kan også virke nedbrydende. Derfor er det vigtigt, at voksne involverer sig i unges fællesskaber og bidrager til at rammesætte dem sammen med de unge, forklarer Niels Ulrik Sørensen.