De seneste år har der været stor opmærksomhed på elevers nedadgående trivsel. Udviklingen beskrives ligefrem som en trivselskrise, idet den selvrapporterede mistrivsel er historisk høj. Tidligere forskning har overset, hvordan kroppen har betydning for elevers sundhed og trivsel i folkeskolen, samt manglet fokus på, hvad elever selv synes skaber trivsel i deres hverdag på skolerne. Med afhandlingen søger jeg derfor at få en bred indsigt i, hvordan krop, sundhed og trivsel gensidigt skabes i skolen. Dette gør jeg ved at indsamle forskellige typer af empiri på 5., 7. og 9. klassetrin. Afhandlingens resultater viser blandt andet især piger påvirkes af, hvordan deres kroppe ser ud og bliver vurderet af andre, men resultaterne viser også, at elever helt generelt er bange for at blive vurderet på deres udseende og fremtræden. Samtidig viser afhandlingens resultater, hvordan klassetrin, alder og social baggrund påvirker, hvordan elever oplever egen sundhed og trivsel i skolen.

Resultaterne er vigtige for alle, der gerne vil forstå, og handle på, de sundheds- og trivselsudfordringer, vi ser blandt elever i dag. Det er dog særlig relevant for dem, der arbejder professionelt med elever.

Afhandlingen giver indsigt i, hvilken rolle krop spiller for elevers sundhed og trivsel i skolen. Resultaterne viser, hvad elever selv vurderer vigtigt for deres egen sundhed og trivsel i skolen, hvilket tilfører et elevperspektiv på eksisterende sundheds- og trivselsforståelser. Samtidig bidrager afhandlingen med viden om, hvordan klassetrin, alder og social baggrund påvirker elevernes sundhed og trivsel. Denne viden kan hjælpe fagprofessionelle med at forholde sig kritisk over for de forståelser af sundhed og trivsel, de kender til, for på den måde at skabe sundhed og trivsel på andre måder og for andre elevgrupper.