Afhandlingen undersøger de affektive, kropslige og materielle aspekter af skrivning i danskundervisningen. Målet er at undersøge skriversubjektivitet, som det produceres i danskfagets multimodale praksisser. Med begrebet skriversubjektivitet afsøges i et posthumant perspektiv alternativer til de idealiserede forestillinger om skriveridentitet og skriveudvikling, som har domineret policy, forskning og pædagogik de seneste årtier.

Først undersøges i et literature review produktionen af skriversubjektivitet i policy og skriveforskning. På den baggrund gentænkes skrivning i relation til krop, affekt og materialitet.

Det teoretiske grundlag er en posthuman tilgang til skrivning, der prioriterer de affektive og materielle aspekter af skrivning. På baggrund af en postkvalitativ metodologi udvikles en haptisk videografi.

De empiriske undersøgelser viser for det første, hvordan skriversubjektivitet opstår som følge af aktive, humane kræfters produktive møder med passive, nonhumane kræfter. For det andet vises, hvordan skriversubjektet konstitueres af dets relationelle kapacitet. For det tredje påviser undersøgelserne at multimodalitet øger potentialet for affektive møder i undervisningen. Afsluttende argumenteres for en affektiv skrivepædagogik med en balancering af passive og aktive livskræfter i en orkestreret ubestemmelighed.