Det er fysisktime i niende klasse, og eleverne skal til at undersøge bølgers egenskaber. Men i stedet for at rejse sig op og gå over i fysisklokalet, slår de deres computer op og klikker sig ind på et virtuelt laboratorie. Klasseværelset er nu fyldt med elever, der sidder bøjet over deres bærbare computer og kigger på den oplyste skærm, mens de klikker sig vej rundt i det virtuelle laboratorie. (Videoobservation, 19.09.20).

Feltarbejde på tre skoler

Beskrivelsen ovenfor er fra mit feltarbejde, hvor jeg har været ude på tre skoler og undersøge, hvilke oplevelser og erfaringer lærere og elever har med at bruge virtuelle laboratorier (VL) i naturfagsundervisningen. Et virtuelt laboratorie er en computersimulering, hvor elever kan ændre på forskellige parametre og observere konsekvenserne af deres handlinger. I stedet for at lave eksperimentelt arbejde i skolelaboratoriet kan eleverne udføre eksperimenter og undersøgelser i virtuelle læringsmiljøer via computeren.

Hvorfor er virtuelle læringsmiljøer blevet en del af naturfagsundervisningen?

I afhandlingen undersøger jeg for det første, hvorfor virtuelle laboratorier er blevet en del af naturfagsundervisningen. Det er er ikke uskyldigt eller naturgivent, at en teknologi som virtuelle laboratorier finder vej til klasselokalet. Det skyldes derimod, at nogle har en interesse i at VL, bliver en del af skolens praksis. I afhandlingen viser jeg, at det særligt er en sammenfletning af kommercielle og politiske interesser, der er afgørende for, at virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen. Men jeg viser også, at det ikke er en gnidningsfriproces at indføre VL i skolen. Der er eksempelvis flere, der stiller spørgsmålstegn ved, hvilken rolle virtuelle laboratorier skal spille i forhold til det fysiske eksperimentelle arbejde.

Hvilken læringspraksis skabes der med brugen af virtuelle læringsmiljøer?

For det andet spørger jeg til, hvordan virtuelle laboratorier bliver brugt i naturfagsundervisningen. Jeg viser, at brugen af virtuelle laboratorier er et resultat af et samspil mellem den måde, som det virtuelle laboratorie er designet på, interaktionen mellem lærer og elever og de andre materialer, teknologier og læringsaktiviteter, der indgår i undervisningen. En vigtig pointe er, at selv om et virtuelt laboratorie er designet på en bestemt måde, så betyder det ikke, at det kun kan blive brugt på en måde i undervisningen. Særligt lærerens tilrettelæggelse og didaktisering af undervisningen spiller en central rolle for, hvilken læringspraksis der bliver skabt med VL. 

Hvem er afhandlingens resultater relevante for?

Afhandlingen henvender sig til de politikere og embedsfolk, der er involveret i digitaliseringen af skolen, skoleledere og lærere. I forhold til det politiske niveau, så inviterer afhandlingen til en diskussion af, hvordan digitaliseringen af skolen i højere grad, end det er tilfældet med implementeringen af VL, kan tage afsæt i behov og erfaringer formuleret af skoleledere, lærere og elever.

I forhold til skolens praktikere, så viser afhandlingen, at lærerens rolle ændrer sig, når VL bliver en del af undervisningen. Læreren får en rolle som ”oversætter” mellem det, som eleverne oplever i VL og den virkelig verden. Der er behov for at understøtte læreren i succesfuldt at hjælpe eleverne med at foretage disse koblinger. Dette er både en opgave for skoleledelsen og faggrupperne på skolerne, men det er også centralt, at der bliver udviklet didaktiske og pædagogiske formater, der kan hjælpe læreren hermed.

Sanne Lisborg er tilknyttet  TANTLab - forskningsgruppen for teknoantropologi.