Denne Ph.d.-afhandling ser på resultatet af et treårigt forskningsprojekt om inddragelse af computationel tankegang og digitale artefakter i de yngste klasser i grundskolen. Computationel tankegang refererer til en tankegang eller tilgang til problemløsning, der ligner den måde, en computer arbejder på. Det handler om at bryde komplekse problemer ned i mindre, håndterbare dele og derefter opbygge en række trin eller instruktioner for at løse problemet. Digitale artefakter, herunder også computationel tankegang, udgør en stadig større del af børns hverdag, også inden for undervisningssammenhænge. Der er behov for viden om, hvordan det pædagogiske personale kan integrere dette i undervisningen. I dette studie er det undersøgt, hvordan det pædagogiske personale sammen kan udvikle deres undervisning ved at inddrage computationel tankegang i matematikundervisningen. Tidligere undersøgelser har vist, at det pædagogiske personale mangler viden og kompetencer for at kunne arbejde med computationel tankegang i deres undervisning.

Det pædagogiske personales udvikling

Som led i denne manglende viden om, hvordan computationel tankegang kan inddrages i matematikundervisningen, har Camilla Finsterbach Kaup i sin afhandling undersøgt, hvordan det pædagogiske personale igennem formative interventioner gradvist og kollektivt ændre deres handlinger og begynder at inddrag computationel tankegang og digitale artefakter i deres undervisning. Det fremgår af afhandlingen, at en formative tilgang til interventionen er med til at understøtte det pædagogiske personales kompetencer i arbejdet med computationel tankegang og brugen af digitale artefakter i matematikundervisningen.

Afhandlingen praktiske relevans

Studiet er del af projektet Viden i Skolen der er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCN og de 11 Nordjyske kommuner, dette studie trækker på et samarbejde mellem fire Nordjyske kommuner. Studiet bygger på formative interventioner og inddragelsen af lærere og pædagoger i udviklingen af interventionsmetoden. Deltagernes inddragelse i vidensudviklingen er et særkende ved netop dette studie, hvilket er noget som er med til at sikre at interventionen bliver relevante for det pædagogiske personale og bidrager til en mere langvarig effekt også efter interventions afslutning. Studiet er et bud på og et bidrag til, hvordan man lokalt på skolerne og i kommunerne kan arbejde med og tilrettelægge integrationen af computationel tænkning og digitale artefakter i grundskolen.

Afhandlingens metodiske og teoretiske bidrag

Afhandlingen bidrager med en metodisk tilgang til uddannelsesforskning, hvor det pædagogiske personale understøttes i deres kollektive handlerum, hvor de selv aktivt er med til at designe og forandre deres pædagogiske praksis. Denne afhandling bidrager til teorifeltet omhandlende professionel læring og finder, at når det pædagogiske personale selv er med til at designe deres egne handlemuligheder, kan der skabes kollektive forandringer i egen praksis. Metodisk og teoretisk bidrager afhandlingen således med viden om, hvordan designet af formative interventioner har været med til at inddrage deltagernes viden og handlinger for derigennem at være med til at berige studiets resultater.