Nyhed
Ungdomslivet på erhvervsskolerne: Ny forskning skal mindske frafald på uddannelserne
Nyhed
Ungdomslivet på erhvervsskolerne: Ny forskning skal mindske frafald på uddannelserne
Forside
Ungdomslivet på erhvervsskolerne: Ny forskning skal mindske frafald på uddannelserne
Af Lucca Elisa Pedersen Szast, AAU Kommunikation & Public Affairs. Foto: Colourbox
Hvis flere elever skal gennemføre deres erhvervsuddannelse (EUD) i fremtiden, skal der fokus på det, der giver mening for de unge.
Det er budskabet i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). Rapporten er netop udgivet med konkrete bud på, hvordan frafaldet kan mindskes på EUD.
Én af hovedpointerne i rapporten er, at eleverne gerne vil bruge kroppen i undervisningen. Hvis undervisningen varieres, så eleverne har mulighed for at ”mærke” fagene, vil det sandsynligvis mindske frafaldet. Det mener forskerne bag rapporten: Lektor Arnt Louw, samt videnskabelige assistenter Emma Søndergaard Thomsen og Anne Mahler.
De peger på, at det er vigtigt, at undervisningsforløbet organiseres, så eleverne møder og mærker fagene tidligt, og at teori og praksis går hånd i hånd.
Erhvervsuddannelserne har nogle meget stærke og inspirerende læringsrum. De unge motiveres af at møde fagene og selv at arbejde med de materialer og processer, der er i fagene.
Noget af det, eleverne får ud at bruge hænderne, er den feedback, de helt automatisk mærker fra materialerne, redskaberne og maskinerne, når de bruger dem.
Hvor skole- og ungdomsliv mødes
I alt indeholder den nye rapport fra CeFU 14 hovedpointer og handlingsbud til fagprofessionelle på EUD, der arbejder for at mindske frafaldet på uddannelserne.
På baggrund af blandt andet spørgeskema og interviews med EUD-elever, har Arnt Louw, Emma Søndergaard Thomsen og Anne Mahler undersøgt, hvordan elever under 25 år finder mening i spændingsfeltet mellem skole og ungdomsliv.
Antagelsen bag rapporten er, at jo større sammenhæng de unge oplever mellem deres uddannelse og øvrige ungdomsliv, jo mere lyst har de til at gennemføre erhvervsuddannelsen.
På EUD veksler eleverne mellem at have undervisning på skolen og at være i oplæring. Undersøgelsen har fokuseret på skoledelen af uddannelserne – undervisningen, fællesskaberne og transporten, samt elevernes fritid.
Orienteringer mod ungdomslivet
Forskerne fandt fire måder hvorpå, de unge EUD-elever orienterer sig mod ungdomslivet. Orientereringer kan lærere og skoler anvende som analytiske redskaber til at forstå, og dermed støtte, hvordan eleverne finder mening mellem skolen og ungdomslivet.
Den sammenflettende: Denne orientering har stor motivation for undervisningen, og underviserne bør derfor give mulighed for at styrke den faglige udvikling i fritiden.
Den sociale: Denne orientering har stor motivation for fællesskaberne, og derfor er det vigtigt, at skolerne understøtter med sociale aktiviteter udover det faglige.
Den adskillende: Denne orientering adskiller tydeligt skole og fritid, og underviserne bør derfor være opmærksomme på, at der er meget andet end skolen, der fylder i ungdomslivet.
Den balancerende: Denne orientering søger balance mellem skole og fritid, og underviserne bør derfor med fordel være opmærksom på at hjælpe med at prioritere.
Kilde: ’Hvordan giver det mening at være ung på EUD?’, Center for Ungdomsforskning (CeFU), Arnt Louw, Emma Søndergaard Thomsen og Anne Mahler.
Et overset perspektiv
Når eleverne begynder på en uddannelse, starter de sammen med andre unge, der deler samme interesse for faget som dem selv. En af hovedpointerne i rapporten er derfor også, at underviserne kan benytte dette til at hjælpe eleverne med at bygge vigtige relationer allerede fra start.
- Eleverne har stærke fællesskaber omkring det faglige, og når de arbejder sammen, er det som om, de fokuserer på opgaverne og glemmer de forskelle, der måtte være mellem dem, siger Emma Søndergaard Thomsen.
Derudover afslørede undersøgelsen også en ofte overset del af elevernes ungdomsliv, nemlig transporten til og fra skole, som fylder meget hos de unge.
Det overraskede os lidt, hvor stor en rolle transport spillede for de unge EUD-elever i den kvalitative empiriindsamling. Transport er traditionelt et overset perspektiv i forskning om EUD-elevernes ungdomsliv, selvom det fylder meget for mange.
Derfor anbefaler forskerne, at underviserne tænker transporten ind i skemalægningen og muliggør online deltagelse ved udfordringer. Desuden kan skolerne stille rum til rådighed for elever med lang transporttid, som de kan bruge til fordybelse eller sociale mødesteder.
