Nyhed
Birgitte Henningsen har netop forsvaret sin ph.d. om video som refleksionsredskab
Lagt online: 10.11.2022

Nyhed
Birgitte Henningsen har netop forsvaret sin ph.d. om video som refleksionsredskab
Lagt online: 10.11.2022

Ph.d.-forsvar ved Birgitte Henningsen
Nyhed
Lagt online: 10.11.2022
Nyhed
Lagt online: 10.11.2022
Video som refleksionsredskab: En undersøgelse af potentialer og udfordringer ved brugen af video i læreprocesser og deltagerinddragende forskning
Ph.d.-projektet er et metodeudviklingsprojekt, der undersøger, hvordan videobaserede metoder kan understøtte læreprocesser og deltagerinddragende forskning. De videobaserede metoder bygger på forskellige former for skitseprocesser samt personlige digitale fortællinger.
Skitseprocesserne er inspireret af kollaborative design- og udviklingsprocesser, hvor visuel taktil formgivning bliver prioriteret med henblik på at understøtte et eksperimenterende undersøgelsesrum og dialog. Arbejdet med personlige videofortællinger bygger på metoden digital storytelling, hvor den enkeltes fortælling og fortolkning bliver sat i centrum.
Hensigten med fortællearbejdet er, at understøtte en narrativ udforskning af egne forestillinger, give stemme og ejerskab, samt styrke den sociale lim på tværs af deltagere. Metoderne rummer potentialer, men også udfordringer. Disse er undersøgt gennem ph.d.-projektet.
Den teoretiske forståelse af lærings- og undersøgelsesprocesser bygger på pragmatismen, særligt John Dewey og hans inquiry-begreb. Forskningsdesignet bag afhandlingen tager afsæt i intervenerende uddannelsesforskning (Design Based Research) med brug af iterative og brugerinddragende forløb, og de videobaserede fortælle- og skitsemetoder er afprøvet i forskellige kontekster. Disse afprøvninger inkluderer interventioner i forbindelse med universitetsundervisning og som del af deltagerinddragende forskningsprojekter.
FAKTA
Birgitte Henningsen er medlem af forskningsgruppen It og læringsdesign (L-ILD), af forskningslaboratoriet ILD-lab og af Forskningscenter for Video.
IT og Læringsdesign (L-ILD)
L-ILD har fokus på studier og design af læreprocesser, der integrerer IT med henblik på at skabe bedre rammer for menneskers liv gennem læring – både i skolen og i voksnes læreprocesser, i uddannelsessammenhænge og i organisationer i arbejdslivet.