Faglige netværk og labs
LSP

Faglige netværk og labs
LSP

Projekterne har ofte fokus på opbygning af en sammenhængende forbedringsindsats omring arbejdet med kvalitet, ligesom kortlægning og kapacitetsopbygning er vigtige elementer.
LSP – Laboratorium for praksisrettet dagtilbuds- og skoleforskning arbejder med:
- Praksisrettet forskning
- Kortlægning af læringsmiljøet
- Professions- og institutionsudvikling
- Forskningsformidling
Om LSP
LSP – Laboratorium for praksisrettet dagtilbuds- og skoleforskning, der oprindeligt hed Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, blev etableret i 2011 med henblik på udvikling af forskningsviden, professionsviden og praksisviden rettet mod især dagtilbuds- og skoleområdet.
LSP har bl.a. specialiseret sig i design og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter inden for dagtilbud og skole. Projekterne er organiseret som partnerskaber mellem forskning og praksis, og de har ofte fokus på en systemomfattende og sammenhængende indsats omring arbejdet med kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer.
LSP arbejder mere konkret med:
- Professions- og institutionsudvikling: Udvikling af forskning-praksissamarbejde med fokus på forbedring af den kapacitet og de kompetencer, der skal sikre, at dagtilbuddets og skolens praktikere lykkes med kerneopgaven.
- Kortlægning af læringsmiljøet: Løbende kortlægning af læringsmiljøet gennem spørgeskema og observation, hvor bl.a. børne/elev- og forældreperspektivet inddrages. Med afsæt i kortlægningsdata identificeres og monitoreres pædagogiske indsatser, ligesom effekten dokumenteres og evalueres.
- Systematisk analyse af data og tiltagsudvikling: Udvikling af metoder, materialer og tilgange, der understøtter dagtilbud og skole i udvikling af en kollektiv og læringsorienteret forbedrings- og evalueringskultur.
- Praksisrettet forskning: Udvikling og gennemførelse af forskning inden for forskellige områder af dagtilbuddets eller skolens praksis. Det er målet, at denne forskning er relevant og tilgængelig for praksis.
- Forskningsformidling: Formidling af de resultater og erfaringer, som opnås gennem projekter via afholdelse af konferencer, seminarer og workshops, samt via forskellige formater som fx bøger, artikler, video mv.
I LSP arbejdes der både med kvalitativ og kvantitativ kortlægning af læringsmiljøet. Kortlægningens resultater anvendes af dagtilbuddets og skolens praktikere som et kvalificeret datagrundlag om eget dagtilbud eller egen skole. Disse data anvendes som afsæt for fælles drøftelser, faglige refleksioner og analyse af det pædagogiske læringsmiljø, der skal sikre alle børn og elever mulighed for trivsel, læring og udvikling. Gennem data får praksis et informeret grundlag for arbejdet med at identificere den praksis, som skal opretholdes og forstærkes, samt når nye tiltag med henblik på forbedring af det pædagogiske læringsmiljø skal identificeres. Derudover anvendes kortlægningens resultater af forskere til at skabe ny og praksisrelevant forskningsviden.
LSP KORTLÆGNING
LSP kortlægning er en digital spørgeskemaundersøgelse, der anvendes i dagtilbud, på grundskoler og ungdomsuddannelser. LSP kortlægninger har været i brug i Norge og Danmark siden 2006. Kortlægningens idé og grundmetode er udarbejdet af professor Thomas Nordahl, Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning, Høgskolen i Innlandet, Norge og er udviklet til sin nuværende form i et samarbejde med forskere ved LSP. Kortlægningen har fem informantgrupper: dagtilbuddets 4-5-6 årige børn/skolens elever, al pædagogisk personale, ledelse og forældre.
Læs mere om LSP kortlægning her (PDF)
Se link til kortlægning om skole og dagtilbud herunder:
Skole
Dagtilbud
KIDS
I LSP’s projekter er observationer ofte et supplement til den overordnede LSP-kortlægning af læringsmiljøkvaliteterne i en kommune. Observationer anvendes her som redskab til at bringe forskningen helt ind i den pædagogiske praksis, og der hvor den pædagogiske kvalitet i sidste ende kommer til udtryk og får afgørende betydning for børns læring og trivsel. Det observationsredskab, som anvendes er KIDS. Dette observationsredskab er udviklet af udviklet af professor Charlotte Ringsmose, Aalborg Universitet og lektor Grethe Kragh-Müller, Aarhus Universitet på baggrund af forskningen i pædagogisk kvalitet samt udviklingspsykologisk viden om, hvordan børn lærer og udvikler sig. Redskabet er rettet mod anvendelse i en dansk kulturel sammenhæng og sammen med danske pædagoger. De forhold, der vurderes, er således centrale og relevante for danske daginstitutioner.
Scandinavian Educational Research Alliance (SERA)
LSP har en samarbejdsaftale med to stærke pædagogiske forskningsinstitutioner i Norge og Sverige – SePU og RCIW. Målet er samarbejde inden for det pædagogiske fagområde gennem fælles projekter, forskerudveksling, sampublicering mv. SERA udgiver sammen forskningsserien FULM og tidsskriftet Paideia.
- SePU (Senter for Praksisrettet Uddanningsforskning) på Høgskolen i Hedmark, Norge
Besøg SePU’s hjemmeside her - JEDi – Justice, Education & Didactics, Högskolan i Borås, Sverige
Besøg JEDi’s hjemmeside her
CONEXUS
LSP samarbejder med Conexus om den tekniske løsning på den kortlægning, som LSP anvender i sine forsknings- og udviklingsprojekter.
Læs mere om Conexus her
MJØLNER INFORMATICS
LSP og Mjølner Informatics samarbejder om tekniske løsninger i forhold til digitale platforme og værktøjer, som anvendes i LSP’s projekter.
SAMARBEJDE MED KOMMUNER OG INSTITUTIONER
LSP samarbejder med kommuner og institutioner. Samarbejdet har karakter af forskningsarbejde og konsulentbistand.
FULM
FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer er LSP’s rapportserie. I serien dokumenteres resultaterne fra LSP’s forsknings- og udviklingsprojekter i form af forskningsrapporter fra projekterne og tematiske publikationer, der sammenfatter forskningsresultater om forholdet mellem pædagogiske indsatser og læring, udvikling og inklusion. Målgruppen er pædagog- og lærerstuderende, studerende inden for pædagogik og uddannelsesvidenskab, dagtilbuddets og skolens pædagoger, lærere og ledelse, samt ledelse og konsulenter på forvaltningsniveau.
PAIDEIA
Tidskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidigt et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter og boganmeldelser.
Paideia udkommer to gange årligt (maj og november) og udgives af partnerne bag SERA, (Scandinavian Education Research Alliance), som består af SePU, Høgskolen i Innlandet, RCIW, Högskolan i Borås, og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Publiceringssprogene er dansk, norsk og svensk. Abstracts af artikler, som ønskes vurderet med henblik på publicering sendes til redaktør Ole Hansen oh@hum.aaau.dk med kopi til redaktionssekretær Mette Johnsen Elbeck mje@dafolo.dk. I abstracts (400 ord) redegøres for hensigten med og indholdet af artiklen. Artiklen må ikke tidligere være udgivet.
Redaktionen består af:
- Seniorrådgiver Ole Hansen, LSP Aalborg Universitet, oh@ikl.aau.dk
- Professor Charlotte Ringsmose, LSP Aalborg Universitet, cvr@ikl.aau.dk
- Professor Thomas Nordahl, SePU Høgskolen i Innlandet, thomas.nordahl@inn.no
- Førstelektor Anne-Karin Sunnevåg, SePU Høgskolen i Innlandet, annekarin.sunnevag@inn.no
- Docent Anita Norlund, JEDi, Högskolan i Borås, anita@norlund@hb.se
- Lektor Anita Eriksson, Anita.Eriksson@hb.se
LSP projekter
Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Kommune og LSP, Institut for Kultur og Læring, der gennemføres fra 2020 – 2021. Målet er at undersøge, hvordan man kan udvikle kvaliteten i dagtilbud i udsatte boligområder. Undersøgelsen vil tilvejebringe viden om forandringsprocesser i dagtilbuddenes muligheder for at alle børn får de bedste udviklingsbetingelser, belyst gennem to dagtilbud i Roskilde kommune. Ligeledes undersøges det, hvordan dagtilbuddene som organisation i samspil med forvaltningen kan udvikle kvaliteter, der får betydning for udsatte børns fremskridt og udvikling.
For mere information:
Charlotte Ringsmose, projektleder
cvr@ikl.aau.dk, 24268555
Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og LSP, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, der gennemføres fra 2020 – 2021. Målet med projektet er at få erfaringer med tre forskellige tilsynsformer med henblik på at kvalificere valg af tilsynsredskab.
Med henblik på at udvikle den nuværende kommunale tilsynspraksis sammenlignes den kendte tilsynsmodel med, KIDS, ECERS/ITERS i 3 udvalgte dagtilbud og kommunen. Efter undersøgelsen gennemføres tværgående analyse af resultaterne på tværs af de forskellige tilsynsformer.
KIDS er et redskab til at evaluere og udvikle kvalitet i daginstitutioner. Fokus er således på at vurdere og udvikle de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for trivsel, læring og udvikling, og dermed på kvalitet i det pædagogiske miljø i daginstitutionen. KIDS er et systematisk redskab, der er baseret på national og international forskning i, hvad der giver børn gode udviklingsmuligheder i dagtilbud. Systematikken i observationerne og dataindsamlingen i KIDS har vist sig at være anvendeligt i kommunernes tilsyn.
For mere information:
Charlotte Ringsmose, projektleder
cvr@ikl.aau.dk, 24268555
Projektet er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, Aarhus Universitet og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, der gennemføres fra 2020 – 2021.
Projektet kan karakteriseres som et handlerettet forløb, hvor praktikere og forskere i laboratorieforløb bliver inspireret og forstyrret, hvilket skaber refleksion og mulighed for forandringer i egen pædagogiske praksis.
Igennem projektet opnår deltagerne læring gennem afprøvning i praksis og drøftelser i laboratorierne – det Lave & Wenger (2003) betegner som et praksisfællesskab.
For hvert af de tre temaer (Læringsmiljø/refleksion, Nærvær/samspil samt Leg og børneperspektiv) vil der være konkrete professionsudviklende initiativer (aktionsskridt), som institutionerne skal arbejde med mellem første og anden laboratoriegang (for hver af de tre temaer).
For mere information:
Charlotte Ringsmose, projektleder
cvr@ikl.aau.dk, 24268555
Forsknings- og udviklingsprojektet ”På vej mod en styrket pædagogisk læreplan i Svendborg Kommune” er et samarbejde mellem Svendborg Kommune og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, der gennemføres fra januar 2019 – juni 2021.
Projektet tager afsæt i det kommunale arbejde med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, og består henholdsvis af en udviklingsdel (interventionsdel) og en forskningsdel.
Projektets udviklingsdel omhandler en intervention i form af et kompetenceforløb for det pædagogiske personale i dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) omkring ”Ny styrket pædagogisk læreplan – med fokus på børns leg og eksperimenterende virksomhed”. Som en del af kompetenceforløbet er der udviklet et modul omkring ’Leg i et børneperspektiv’, hvor det pædagogiske personale bl.a. skal arbejde med at indsamle børns perspektiver på leg.
Forskningsdelen af projektet gennemføres af som et mindre case-studie med fokus på dagtilbuddets lege- og læringsmiljø. I case-studiet kortlægges lege- og læringsmiljøet i et udvalgt dagtilbud gennem observation, ligesom resultater fra kortlægningsundersøgelsen i Program for læringsledelse inddrages.
Projektet kobler sig til et eksisterende forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Svendborg Kommune: Program for læringsledelse – dagtilbud.
For mere information:
Line Skov Hansen, projektleder
lsha@ikl.aau.dk, 22360233
Projektet er et samarbejde mellem Kolding Kommune og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, og det gennemføres fra august 2018 – marts 2021. På vej mod en styrket læreplan i Kolding Kommune er finansieret af midler fra kompetenceudviklingsinitiativet i aftalen Stærke Dagtilbud, og det tager afsæt i det kommunale arbejde med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Projektet består henholdsvis af en interventions- og en forskningsdel.
Forskningsdelen af projektet gennemføres som et case-studie, der har fokus på de udfordringer og muligheder, som dagtilbuddets praktikere og ledelse oplever, når de, som læreplanen og dagtilbudsloven foreskriver, skal arbejde med at etablere en evalueringskultur, der skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Det er hensigten at denne evalueringskultur skal være karakteriseret ved en systematisk, kollektiv og undersøgende tilgang til forbedring af egen og fælles praksis, hvor brug af forskellige former for viden som fx dokumentationsdata og forskning inddrages med det formål at bidrage til en faglig og vidensbaseret praksis.
Udviklingsdelen af projektet omhandler en intervention i form af et læringsforløb for faglige fyrtårne og ledelsen i dagtilbud, samt medarbejdere på forvaltningsniveau, samt et kompetenceforløb for alle medarbejdere omkring ”Børns leg og eksperimenterende virksomhed”. Disse forskellige interventioner tager afsæt i den nye dagtilbudslov og den styrkede pædagogiske læreplan. Det samlede forløb følger i den forbindelse de mål og pejlemærker, som er beskrevet i ”Ramme for udmøntningen af kompetenceudviklingsinitiativet i aftalen Stærke Dagtilbud” (Børne- og socialministeriet, 2018).
Projektets publikationer
Hansen, L. (2020). Brug af data og forskningsviden i dagtilbud. Dansk Pædagogisk Psykologisk Tidskrift, 2(57). Se udgivelsen her: https://www.kiibee.dk/paedagogisk-psykologisk-tidsskrift/paedagogisk-psykologisk-tidsskrift-2020/ppt-nr-2-2020-brug-af-data-og-forskningsviden-i-dagtilbud-af-line-skov-hansen/
For mere information:
Line Skov Hansen, projektleder
lsha@ikl.aau.dk, 22360233
Ledelsesudvikling i praksis (LIP) gennemføres fra ultimo 2017 – ultimo 2019, og det er et ledelsesudviklingsprojekt for erhvervsskolerne i Danmark. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) står bag projektet og har som operatør valgt Pluss Leadership, LSP og CEFU fra Aalborg Universitet samt EVA. Målet med projektet er, at mellemlederne på erhvervsskolerne skal styrkes i at udnytte det nye ledelsesrum i kølvandet på OK13 med henblik på effektivt at gennemføre de centrale initiativer i eud-reformen – herunder et kvalitetsløft af undervisningen, en ændret struktur og en styrkelse af skolens lærings- og ungdomsmiljø. Læs om projektet på EMU: https://emu.dk/eud/ledelse/ledelsesudvikling-i-praksis-lip?b=t437-t495
For mere information
Dorte Ågård, projektleder
daa@hum.aau.dk
2763 8184
Projektet gennemføres fra juni 2016 – september 2017, og det er et er et følgeforskningsprojekt, som bygger på et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning (CeFU), Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) samt Epinion. Projektet er en del af udviklingsprogrammet ”Klasseledelse, læringsfællesskaber og faglige overgange” iværksat af Undervisningsministeriet, og det har til formål at undersøge og udvikle måder at sikre en god overgang til gymnasiet. Herunder at undersøge og udvikle læreres klasseledelse og klasserumskultur for at hindre frafald og sikre elevernes bedst mulige engagement, faglig læring og motivation.
Projektets publikation
Louw, Arnt Vestergaard; Ågård, Dorte; Krogstrup, Hanne Kathrine (2018): Klasseledelse og faglige overgange. Institut for Læring og Filosofi. Se udgivelsen her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/295467294/181218_Klasseledelse_og_faglige_overgange_Hovedrapport.pdf
For mere information
Dorte Ågård, projektleder
daa@hum.aau.dk
2763 8184
Projektet er et forsøgs- og udviklingsprogram, som gennemføres fra primo 2016 – medio 2017, og som Undervisningsministeriet står bag. Projektets formål er at styrke pædagogisk ledelse på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne ved at stille skarpt på feedbackrelationen mellem leder og lærer. Konsulentvirksomheden Pluss Leadership (Pluss) og Laboratorium for læringsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet har ansvaret for gennemførelsen af programmet. Det vil sige overordnet og forskningsfaglig programledelse og i de sammenhæng udvikling og test af tre forskellige design for pædagogisk ledelsesfeedback med facilitering af refleksive processer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. De tre design er har varieret mellem fokus på feedbackrelationen mellem ledere og enkeltlærere og relationen mellem ledere og lærerteam, og der er anvendt forskellige data som grundlag for den pædagogiske ledelsesfeedback.
Projektets publikationer
- Evaluering af forsøgs- og udviklingsprogram om pædagogisk ledelse. Se udgivelsen her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/284373126/Program_for_p_dagogisk_ledelse_Evaluering_201017Final.pdf
- Feedbackdesign 1: Individfokus – udviklingssamtaler med den enkelte lærer. Se udgivelsen her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/284373127/Bilag_1_D1_Individfokus_Designbeskrivelse_010716Final.pdf
- Feedbackdesign 2: Aktionslæringsforløb med teamfokus. Se udgivelsen her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/284373128/Bilag_2_D2_Teamfokus_Designbeskrivelse_070716Final.pdf
- Feedbackdesign 3: QTI-samtaler med elevfokus. Se udgivelsen her: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/284373129/Bilag_3_D3_QTI_Designbeskrivelse_050716Final.pdf
For mere information
Dorte Ågård, projektleder
daa@hum.aau.dk
2763 8184
Program for læringsledelse – skole er et partnerskab bestående af tretten kommuner, LSP, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Projektet gennemføres fra 2015 – 2019.
Partnerskabet bag programmet repræsenterer med de tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap 80.000 folkeskoleelever og ca. 10.000 fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse), dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i Danmark. De tretten kommuner er: Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland. Programmet støttes af A. P. Møller Fondens Folkeskoledonation.
Programmet består både af en forsknings- og en interventionsdel, og har som sit overordnede mål, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Om målet nås, afgøres ved at sammenligne skolernes resultater ved projektstart, efter to år og ved projektets afslutning efter fire år i forhold til en operationalisering af de tre mål.
I programmet kortlægges læringsmiljøet på den enkelte skole tre gange med to års mellemrum. I projektet er alle disse data omsat til kvalitetsprofiler for kommuner, skoler og klasser. Den enkelte skoleleder har adgang til egne data via LSP kortlægningens resultatportal. Ligeledes har forskere ved AAU og Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning, Høgskolen i Innlandet analyseret data. Resultatet er både en samlet rapport samt kommunale læringsrapporter.
I programmet er det målet, at disse læringsrapporter gør viden fra data og forskning tilgængelig for praksis, ikke for at fortælle, hvad skolens ledelse, lærere og pædagoger skal gøre, men for at skabe grundlag for velinformeret problemløsning.
I programmets interventionsdel anvendes en ”capacity building” tilgang til arbejdet med udvikling af kommunernes, skolernes og medarbejdernes individuelle og sociale kompetence. Derfor er den centrale indsats, at programmet gennem alle fire år gennemfører omfattende praksisbaserede kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål at kvalificere skolernes pædagogiske praksis.
Projektet publikationer
- Qvortrup, L. & Egelund, N. (2018). Læringsrapport 2017/skoler. FULM, Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/andre/rapporter/laeringsrapport-2017-skoler.aspx
Jensen, L. B., Lorentsen, A., Andersen, M. B., Christiansen, N. L. S., & Hansen, I. S. (2020). Udfordringer og succeser i skoleudvikling: når tallene taler. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/andre/rapporter/udfordringer-og-succeser-i-skoleudvikling-naa.aspx - Egelund, N., Nordahl, T., & Andersen, P. G. (2020). Elever med dansk baggrund og elever med indvandrerbaggrund - forskelle og ligheder. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/elever-med-dansk-baggrund-og-elever-med-indva.aspx
- Egelund, N., Nordahl, T., & Andersen, P. G. (2018). Piger og drenge i skolen. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/piger-og-drenge-i-skolen.aspx
- Egelund, N., Nordahl, T., Hansen, O., Andersen, P. G., & Qvortrup, L. (2017). Portræt af elever med særlige behov: supplerende undervisning og specialundervisning i 13 kommuner. Aarhus Universitetsforlag: http://unipress.dk/udgivelser/p/portr%C3%A6t-af-elever-med-s%C3%A6rlige-behov/
- Danmarks Evalueringsinstitut (2020): Evaluering af Program for læringsledelse – skole: https://www.eva.dk/grundskole/evaluering-program-laeringsledelse
Læs mere på hjemmesiden for læringsledelse dagtilbud og skole: https://laeringsledelse.dk/
For mere information:
Annette Lorentsen, projektleder
alo@hum.aau.dk
30572257
Forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse – dagtilbud er et partnerskab mellem Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyns og Svendborg Kommuner, samt LSP, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning (SePU), Høgskolen i Innlandet. Projektet gennemføres fra 2015 – 2019. I Program for læringsledelse – dagtilbud deltager ca. 170 dagtilbud og omkring 3000 fagprofessionelle (det pædagogiske personale og ledelse i dagtilbud, samt pædagogiske konsulenter på forvaltningsniveau).
Programmet har som formål, at de deltagende dagtilbud efterlever dagtilbudslovens mål om at skabe dagtilbud af høj kvalitet, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv (Dagtilbudsloven, 2019). Indsatserne i programmet bygger på:
En forskningsinformeret forbedringsstrategi, der baserer sig på kortlægning af dagtilbuddets læringsmiljø, kapacitetsopbygning af dagtilbuddets pædagogiske personale, ledelse, samt kommunale konsulenter
Brug af data og forskningsbaseret viden som vigtige elementer i arbejdet med kvalificeret at kunne analysere, justere og dokumentere det pædagogiske arbejde
Et udvidet teamsamarbejde, organiseret som professionelle læringsfællesskaber, med det formål at etablere en mere kollektiv og praksisnær indsats omkring forbedring af dagtilbuddets læringsmiljø, og hvor teamets medlemmer også skal lære af hinanden.
Programmets forskningsdel består af tre kortlægningsundersøgelser, der gennemføres med to års mellemrum, samt et kvalitativt studie. I programmet er alle disse data omsat til kvalitetsprofiler for kommuner og dagtilbud. Den enkelte dagtilbudsleder har adgang til egne data via LSP kortlægningens resultatportal. Ligeledes har forskere ved AAU og SePU analyseret data. Resultatet er både en samlet rapport for alle seks kommuner, samt kommunale læringsrapporter.
I programmet er det målet, at disse læringsrapporter gør viden fra data og forskning tilgængelig for praksis, ikke for at fortælle, hvad dagtilbuddets ledelse og pædagoger skal gøre, men for at skabe grundlag for velinformeret problemløsning.
Projektets interventionsdel hviler på en systemomfattende, kollektiv og læringsorienteret tilgang til arbejdet med forbedring af dagtilbuddets læringsmiljø.
Projektets publikationer
- Nordahl, T., Hansen, L. S., Ringsmose, C., & Drugli, M. B. (2020). Systematisk arbejde over tid betaler sig: Resultater fra Program for læringsledelse - dagtilbud. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/a-(2).aspx
- Qvortrup, L. (2019). Styrk kvaliteten af dagtilbud i Danmark: data, forskningsviden og kompetenceudvikling. Aarhus Universitetsforlag: https://unipress.dk/udgivelser/s/styrk-kvaliteten-af-dagtilbud-i-danmark/
- Hansen, O. H., Nordahl, T., Øyen Nordahl, S., Hansen, L. S., & Hansen, O. (2016). Læringsrapport 2015: Uligheder og variationer - i dagtilbud. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/laeringsrapport.aspx
- Ringsmose, C. (2020): Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner - Resultater fra et kvalitativt studie i seks kommuner. Aalborg Universitetsforlag. https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/perspektiver-paa-kvalitet-i-daginstitutioner-.aspx
- Andresen, B. B. (2020). Styrket kollektiv og analytisk praksis gennem brug af data og forskningsviden: evaluering af Program for læringsledelse - dagtilbud. Institut for kultur og læring, Aalborg Universitet: http://laeringsledelse.dk/wp-content/uploads/2020/04/Evalueringsrapport_PFL-dagtilbud.pdf
- Hansen, L. S. (2018). En tilgang til arbejdet med forbedring af dagtilbuddets læringsmiljø. Paideia: Tidsskrift for Professionel Pædagogisk Praksis, (15), 7–17.
Se mere på projektets hjemmeside: https://laeringsledelse.dk/
For mere information:
Ole Hansen, projektleder
oh@hum.aau.dk
40220271
Projektet Udvikling i fællesskaber (UIF) er et samarbejde mellem Brønderslev Kommune og Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Brønderslev Kommune er i forbindelse med projektet ’Udvikling i fællesskaber’ (UIF) indgået i et forskningssamarbejde med LSP. Forsknings- og udviklingsprojektet indebærer en kvalitativ og en kvantitativ forskningsdel samt pædagogiske interventioner, bestående af ”capacity building” via en sammenhængende og institutionsomfattende kompetenceudvikling med fokus på pædagogisk analyse.
Målet med UIF er at øge inklusion, læring og trivsel for børn og elevers faglige udbytte. Dette sker i projektet bl.a. gennem projektets forsknings-praksis samarbejde, hvor fokus er på udvikling af læringsmiljøet i Brønderslev Kommunes institutioner. Det er målet, at dette samarbejde skal medvirke til at udvikle den professionelle kapacitet og kompetencer hos dagtilbuddets og skolens fagprofessionelle, hvilket sker gennem opbygning af kulturer for pædagogisk og strategisk ledelse, teamsamarbejde samt pædagogisk analyse.
Det er ligeledes målet, at forskningsdelen af projektet bidrager med viden om betydningen af en capacity building tilgang for børns trivsel, læring og inklusion, herunder betydningen af:
kompetente pædagoger/lærere der udøver deres profession i forhold til klare, fælles mål
stærke, udviklingsorienterede institutioner med ledelser, der er fokuseret på kerneopgaven i dagtilbuddet/skolen
et tæt samspil mellem dagtilbud, skoler, PPR og øvrige relevante fagområder
en aktiv brug af forskningsbaseret og datainformeret viden om hvorvidt og hvordan målene nås
Projektets publikationer
- Nordahl, T., Hansen, L. S., Øyen Nordahl, S., Sunnevåg, A.-K., & Hansen, O. (2017). Resultater fra anden kortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune 2016. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/resultater-fra-anden-kortlaegningsundersoegel.aspx
- Qvortrup, L., Nordahl, T., Hansen, L. S., & Hansen, O. (2015). Resultater fra Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune 2014. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/evalueringsrapport.aspx
- Drugli, M. B., Frederiksen, P., & Hansen, O. H. (2017). Resultater fra to kvalitative casestudier i Brønderslev Kommune 2016. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/kvalitativ-rapport-broenderslev-kommune-2016.aspx
Se mere på projektets hjemmeside: http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/
For mere information:
Ole Hansen, projektleder
oh@hum.aau.dk
40220271
Projektet Ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet (LUL) er baseret på et samarbejde mellem EUC Nord, Hjørring, Erhvervsgymnasiet Aars Erhvervsskole og LSP, dvs. mellem praksis og forskning. Projektet gennemføres fra 2013 – 2016, og har som mål er at undersøge og eksperimentere med, hvordan en capacity building tilgang for erhvervsgymnasiets undervisere og ledelse kan bidrage til at reducere unges frafald ved at øge trivsel, læring og fagligt udbytte.
Det helt centrale omdrejningspunkt for projektet er at skabe et stærkere analytisk og metodisk grundlag og beredskab for lærere og ledere på gymnasiet. Med andre ord en systematisk skoleudviklingsindsats, der baserer sig på et udviklingsorienteret forskningssamarbejde mellem forskning og praksis.
I LUL-projektet indebærer dette en kvalitativ og en kvantitativ forskningsdel, samt en pædagogisk intervention, der består af en kapacitetsudvikling af erhvervsgymnasiets professionelle pædagogiske aktører og ledelser.
Via interventioner i form af kapacitetsopbygning er hensigten, at der i projektet arbejdes med at udvikle deltagernes pædagogiske ledelseskompetencer og deres evner til, på baggrund af den kvantitative kortlægning, at sætte ind med hensigtsmæssige undervisningsmetoder og tiltag. Hensigten med dette er, at:
- øge forståelsen for læringsmiljøets betydning for elevernes faglige og sociale læring på gymnasiet
- sætte fokus på de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds – og læringsproblemer på gymnasiet
Ved at anlægge et fokus på udviklingen af gymnasiets læringsmiljø, lægges der i projektet vægt på, at det er undervisningen og skolestrukturen, der skal tilpasse sig eleverne, ikke omvendt. Ved at inddrage forskere og ved, at de deltagende gymnasier via LSP-kortlægning får stillet data til rådighed, sørger projektet dels for, at indsatsen dokumenteres systematisk, dels at denne forskningsviden bliver anvendt i den fremadrettede udvikling og ledelse af læringsmiljøet på det enkelte erhvervsgymnasium.
Projektets publikationer
- Nordahl, T., Hansen, L. S., Øyen Nordahl, S., & Hansen, O. (2017). På rette vej - resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland 2015. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/paa-rette-vej.aspx
- Ågård, D. (2016). Motivation - læreransvar eller elevansvar? Paideia: Tidsskrift for Professionel Pædagogisk Praksis, 11, 37–48. https://vbn.aau.dk/ws/files/334803485/Agard_D._Motivation_laereransvar_e_ller_elevansvar_Paideia_maj_2016.pdf
For mere information:
Ole Hansen, projektleder
oh@hum.aau.dk
40220271
Projektet Forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i Kristiansand Kommune (FLiK) er baseret på et samarbejde mellem Kristiansand Kommune, Norge, LSP, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet og Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning (SePU), Høgskolen i Innlandet, Norge
Projektets formål er at styrke udviklingen af læringsmiljøet i kommunens 38 skoler og 71 dagtilbud og at øge børnenes læring, trivsel og faglige udbytte. Projektet består både af en interventions- og en forskningsdel.
Interventionsdelen besår af en række kompetenceforløb for både medarbejdere, kommunale ressourcepersoner og ledelsen i dagtilbud og skoler. Disse forløb har i alt omfattet ca. 2600 pædagoger, lærere, pædagogiske assistenter og ledere, vejledere fra kommunale støtteenheder- og specialtjenester, og uddannelsen af over 350 teamledere, som hver især er tilknyttet en medarbejdergruppe.
Hensigten med disse tiltag i form av kompetencebaserede interventioner var at bidrage til, at der i den samlede børnehave- og skolesektor i Kristiansand
Kommune blev sat fokus på at udvikle et fælles sprog og en fælles tilgang til forbedring af læringsmiljøet i de deltagende dagtilbud og skoler. Udgangspunktet for implementeringen av pædagogisk
Analyse via FLiK-projektet er forskellige kompetenceudviklingsforløb for dagtilbuddets og skolens medarbejdere, ledere og vejledere fra udvalgte støtteenheder og specialtjenester på forvaltningsniveau. Forløbene var designet som ”blended learning”, organiseret som en blanding af workshops og arbejde med e-læringsmoduler.
Forskningsdelen omfatter en kvalitativ og en kvantitativ del. Den kvantitative del består af to kortlægninger (T1 og T2), som beskriver progressioner og effekt af indsatser, samt leverer profiler for den enkelte skole eller det enkelte dagtilbud, som viser, hvor en målrettet indsats bør sættes ind. Den kvalitative del består af udvalgte casestudier, hvis temaer identificeres på baggrund af T1. Målet med forskningsdelen af projektet er at frembringe ny viden om betydningen for børns trivsel, læring og inklusion ved en tilgang, hvor praktikere arbejder tæt sammen med forskere og bruger forskningsbaseret viden om, hvorvidt og hvordan målene nås.
Projektets publikationer
- Nordahl, T., Øyen Nordahl, S., Sunnevåg, A.-K., Berg, B., & Martinsen, M. (2018). Det gode er det fremragende sin fiende: Resultater fra kartleggningsundersøkelser i Kristiansand Kommune 2013-2017. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/det-gode-er-det-fremragende-sin-fiende-result.aspx
- Nordahl, T., Sunnevåg, A. K., Qvortrup, L., Hansen, L. S., Hansen, O., Lekhal, R., & Drugli, M. B. (2016). Hold kursen og hold ut: resultater fra kartleggningsundersøkelse i Kristiansand Kommune 2015. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/hold-ut-og-hold-kursen.aspx
- Nordahl, T., Qvortrup, L., Hansen, L. S. Resultater fra kartleggingsundersøkelse i Kristiansand Kommune 2013: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/resultater-fra-kartleggingsundersoekelse-i-kr.aspx
- Christensen, V., Hansen, L. S., Kostøl, A., Persson, E., & Persson, B. (2016). Resultater fra fire kvalitative casestudier FLiK-prosjektet Kristiansand kommune. Aalborg Universitetsforlag: https://aauforlag.dk/shop/skriftserier/fulm-forskningsinformeret-udvikling-af-laerin/resultater.aspx
For mere information:
Ole Hansen, projektleder
oh@hum.aau.dk
40220271
LSP
Medlemmer
Kontakt
LSP er en del af forskningsenheden CABE – Capacity Building and Evaluation